Skolens samlede evaluering samt undervisningsmiljøvurdering

//Skolens samlede evaluering samt undervisningsmiljøvurdering
Skolens samlede evaluering samt undervisningsmiljøvurdering2020-01-20T14:43:13+01:00

Skolens samlede evaluering 2019-2020

  1. Lovgivning vedr. evaluering på frie grundskoler.
  2. Målsætning for evaluering på Riberhus Privatskole.
  3. Principperne for evaluering på Riberhus Privatskole.
    • Generelt tilsyn
    • Den certificerede tilsynsførende
  4. Elevevalueringer
    • Folkeskolens Afsluttende Prøver (FP9 & FP10)
    • Nationale Tests
    • Klassen
    • Enkelte elever
    • Årlige tests på alle klassetrin
    • Lærernes løbende evalueringer af elevudbytte ift. Fælles Mål
    • Undervisningsmiljørvurdering (Undervisningsvurderingsundersøgelsen – UVU)
  5. Videreformidling af den løbende evaluering
  6. Løbende evaluering af skolens undervisning
    • Procedure for den dialogbaserede evaluering med fokus på opfølgning, justeringer, udviklings- og indsatsområder

1. Lovgivning vedr. evaluering på frie grundskoler:

Friskoleloven § 1b stk. 1.-3.

Stk. 1.: ”Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.”

Stk. 2.: ”Som led i undervisningen skal skolen løbende foretage evaluering af elevernes udbytte.”

Stk. 3.: ”Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen.”

Skolen skal offentliggøre resultatet af evalueringen og opfølgningsplanen (de væsentlige konklusioner).

2. Målsætning for evaluering på Riberhus Privatskole

Med udgangspunkt i, at løbende evaluering er et væsentligt systematisk redskab i skolens daglige arbejde, ønsker vi fortsat at anvende evaluering til at skabe de mest optimale vilkår for alle elevers faglige, personlige og sociale udvikling. Målet for evaluering skal ses i sammenhæng med målet for den generelle trivsel og det gode skole-hjem-samarbejde. Ethvert samarbejde vedrørende eleven og undervisningen skal rumme evalueringsaspektet, da et godt samarbejde kræver kontinuerlig refleksion, evaluering og opfølgning.

3. Principperne for evaluering på Riberhus Privatskole:

Vi evaluerer elevernes faglige, personlige og sociale udvikling samt udbytte af undervisningen gennem forskellige evalueringsværktøjer, afhængigt af, hvad der skal evalueres.

3.1. Generelt tilsyn

Det generelle tilsyn med skolens samlede virke varetages på vegne af Undervisningsministeriet af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, der indbefatter økonomisk tilsyn, institutionelt tilsyn samt et indholdsmæssigt/pædagogisk tilsyn.

3.2. Den certificerede tilsynsførende

På Riberhus Privatskole vælger forældrekredsen på det årlige forældrekredsmøde medio april, hvert 2. år, en certificeret tilsynsførende til at føre tilsyn med undervisningens kvalitet, (jf. https://uvm.dk/frie-grundskoler/tilsyn/skolens-lokale-tilsyn/certificerede-tilsynsfoerende/om-certificeret-tilsynsfoerende.) . Den tilsynsførende vurderer, om undervisningen og elevernes faglige niveau kan stå mål med folkeskolen.

Der var på forældrekredsmødet i april 2018 valg af tilsynsførende, og Linda Jensen blev valgt som tilsynsførende i perioden 1. august 2018-31. juli 2020.

Skolelederen tilknytter pr. 1. august 2018 den tilsynsførende til skolen via tilsynsportalen under Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen og offentliggøre valget af tilsynsførende på skolens hjemmeside, (jf. referatet fra årets forældrekredsmøde).

4. Elevevalueringer

4.1 Folkeskolens Afsluttende Prøver (FP9 & FP10)

Bundne prøvefag i 9. klasse (FP9)

Fag/prøveform Mundtlig Skriftlig
Dansk X X
Matematik   X
Engelsk X  
Fællesprøve fysik/kemi, biologi og geografi X  

 

Udtræk

Fag/prøveform Mundtlig Skriftlig
Engelsk   X
Tysk/fransk X X
Historie X  
Samfundsfag X  
Kristendomskundskab X  
Biologi   X
Geografi   X
Matematik X  
Idræt X  
Fysik/kemi   X

 

Prøver, som kan aflægges i 10. klasse (FP10)

Mulige prøver Mundtlig Skriftlig
Dansk X X
Matematik X X
Engelsk X X
Fysik/kemi X  
Tysk/fransk X  

 

Prøveresultaterne sammenholdes med prøveresultaterne fra de to foregående år, hvor der fokuseres på signifikante udsving. Ifald udsvingene er signifikante ift. landsgennemsnittet og gennemsnittet på de omkringliggende skoler, i et eller flere fag, over en treårig periode, gennemgår ledelsen årsplanerne for faget samt undersøger hvilke grunde, der kan være til udsvingene.

Ifølge Cepos’ oversigt over undervisningseffekten for skoleåret 2016-2017 ligger Riberhus Privatskole på en 78. plads i det landsdækkende register med en undervisningseffekt på 0,6, mens Riberhus Privatskole sammenlignet med skolerne i Esbjerg Kommune ligger på en delt første plads, (jf. https://www.cepos.dk/maalinger-projekter/kommunal-benchmarking/undervisningseffekten/undervisningseffekt-grundskoler/find).

4.2 Nationale Tests

Fra og med indeværende skoleår er de nationale tests blevet frivillige på Riberhus Privatskole. De Nationale Tests kan aflægges i løbet af skolåret i de fag og på de klassetrin, hvor testene er tilgængelige:

Fag/Klassetrin 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.
Dansk, læsning X   X   X   X
Matematik   X     X    
Engelsk           X  
Geografi             X
Biologi             X
Fysik/kemi             X

 

Både klassetrinnet over og under, det klassetrin testene er beregnet til, har mulighed for at aflægge en test i det pågældende fag. Det er frivilligt for lærerne, om de ønsker, at deres klasser skal aflægge de nationale tests.

Opfølgningen af testresultaterne fra de nationale tests er todelt: klassen og enkelt elever.

4.3 Klassen

Hvis hele klassen i en National Test ligger under eller markant under lands gennemsnittet, skal ledelsen i fællesskab med faglæreren gennemgå fagets årsplan, så vi i fællesskabet sikrer, at fagets mål er overholdt.

Samtidigt fokuserer vi på eventuelle uregelmæssigheder i klassen, som kan have påvirket klassens testresultat: undervisningsmiljøet, arbejdsklimaet, trivslen, lærerskift, længere varende sygefravær etc.

Læreren laver i samarbejde med ledelsen en handle/tidsplan for, hvordan fokusområdet opprioriteres og hvilke undervisningstiltag, undervisningsdifferentiering, etc., der er påkrævet i faget for at hæve klassens færdigheder og faglige progression inden for det pågældende testområde.

4.4 Enkelte elever

På baggrund af testresultaterne fra de Nationale Tests tilrettelægges særlige undervisningsforløb for de elever, der i en test scorer under middel og klart under middel, således at der fra lærerens side fokuseres på de faglige områder i det pågældende fag, hvor eleverne har huller og/eller udfordringer. Undervisningsforløbet skal tages hensyn til elevernes individuelle behov og forudsætninger.

Under elevernes særlige behov og forudsætninger skal læreren medtænke nogle af de udefrakommende faktorer, som kan have indvirkning på testresultatet: skoleskift, længere varende fravær, skilsmisse, dødsfald eller andre faktorer på skolen eller i hjemmet.

En del af det særlige tilrettelagte undervisningsforløb kan være en indstilling til Fagligt Løft og/eller en indstilling til et Ressourcecentermøde (PPR), hvis læreren skønner, at det er nødvendigt for en nærmere afklaring af de faglige udfordringer.

4.5 Årlige tests på alle klassetrin

De årlige tests på alle klassetrin fra 3. klasse og op foretages inden for de første to måneder af et nyt skoleår samt som afslutning på skoleåret, hvor 9. og 10. klasses eleverne er undtaget grundet de afsluttende prøver i maj/juni.

I dansk anvendes ST-prøverne og i matematik anvendes mat-prøverne, der begge er anvendes til diagnostisk afdækning af elevernes tilegnede færdigheder. Prøver og prøveresultater opbevares i bogdepotet, så de er tilgængelige ved lærerskift og/eller længere varende sygdom.

Testresultaterne skal anvendes til at sikre undervisningsdifferentiering af de elever, der i matematik og dansk testene ligger på scorer C0-C1, C2 og C3 (klart under middel og under middel). Der tages i fagenes årsplanerne højde for undervisningsdifferentieringen.

Testresultaterne viderebringes til forældrene, således at de bliver løbende orienteret om elevens faglige standpunkt og progression. Læreren sikrer, at den enkelte elev ved, hvad han/hun skal arbejde på at forbedre. Læreren sikrer ligeledes, at der følges op på de enkelte dele inden 1. maj.

4.6 Lærernes løbende evalueringer af elevudbytte ift. Fælles Mål

Lærerne har pligt til at sikre, at der i deres årsplaner er opstillet faglige mål for undervisningen (Fælles Mål), samt at hvert undervisningsforløb evaluereres, således at læreren kender den enkelte elevs faglige standpunkt i faget generelt og inden for fagets forskellige discipliner i særdeleshed.

4.7 Undervisningsmiljøvurdering

Der er i 2017 fortaget en undervisnigsmiljøvurdering i de enkelte klasser ved hjælp af UVM’s værktøj Undervisningsvurderingsundersøgelsen (UVU). I forlængelse af undersøgelsen er der af klasseledelserne lavet handlingsplaner for de enkelte klasser.

5. Videreformidling af den løbende evaluering

Formidlingen af elevernes faglige, personlige og sociale udbytte af undervisningen videreformidles til forældrene gennem:

  • skole-hjem-samarbejdet
  • klassesamtaler
  • forældremøder
  • og det daglige skole-hjem-samarbejde (telefonopkald, mails, dialog på skolen).
  • Og i den udstrækning, der er behov for det, for den enkelte elevs vedkommende udarbejder vi i fællesskab med forældrene individuelle handleplaner.

6. Løbende evaluering af skolens undervisning

Nærværende evaluering forholder sig til, hvorvidt skolens undervisning lever op til indholdet i de undervisningsplaner/årsplaner, som skolen har valgt at følge (Fælles Mål) samt inddrager opfølgning af den foregående evaluering.

Evalueringen sker med udgangspunkt i skolens årsplaner, årskalenderen samt skolens samlede værdisæt, samt den enkelte klasses samlede faglige årsplan og sociale udvikling.

Kernen i den løbende evaluering er baseret på dialog, samarbejde og vurderinger. De værktøjer, der anvendes, er:

  • Trivselslektionerne i indskolingen
  • Klasseteamsmøder (efter behov)
  • Fagudvalgsmøder (ca. fire gange årligt)
  • Lærerrådsmøder (ca. otte gange årligt)
  • Undervisningsmiljøvurdering (ca. hvert 2. år)

6.1. Procedure for den dialogbaserede evaluering med fokus på opfølgning, justeringer, udviklings- og indsatsområder:

Samtlige lærere sammenholder egen undervisningspraksis med kompetencemål, færdigheds- og vidensmål samt evt. opmærksomhedspunkter i de relevante fagplanerne.

Hvor det ikke er muligt i et fag at følge Fælles Mål (fx i fag, hvor vi har mere undervisning end i folkeskolen, eller i fag hvor undervisning er placeret på andre klassetrin end i folkeskolen) har fagudvalgene udarbejdet en såkaldt Rød Tråd, som følges.

Ovenstående evaluering er forelagt skolebestyrelsen, lærerkollegiet og SFO-personalet.

Forældrekredsen orienteres om resultatet af skolens samlede evaluering samt opfølgningsplan på skolens hjemmeside.

 

Undervisningsmiljøvurdering 2017

Læs handlingsplanen for den gældende undervisningsmiljøvurdering her: UVU 2017